Øget specialisering

Vi omlægger afdelingerne, fordi vi fremadrettet skal levere en mere specialiseret behandling til patienterne. Det er beskrevet i Masterplan for Aarhus Universitetshospital, Risskov, som regionsrådet besluttede i september 2010. 

Masterplanen lægger op til en mere specialiseret psykiatri, hvor fagligheden er samlet til gavn for patienter, uddannelsessøgende og forskningen.

Det er især tre forhold, som har gjort det nødvendigt at ændre på organiseringen af psykiatrien i Risskov:

  • For det første siger Psykiatriplanen for Region Midtjylland, at patienter med samme sygdom skal behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.
  • For det andet ligger det i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding, at Århus Universitetshospital, Risskov fremadrettet skal udrede, diagnosticere og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte den øvrige regionspsykiatri.
  • Og for det tredje er det strategien for Århus Universitetshospital, at sammenhængen mellem forskning og klinik skal styrkes, så ny forskning og nye behandlingsmetoder hurtigt kommer patienterne til gavn.

Med den nye organisering er der taget et afgørende skridt mod realiseringen af masterplanen, men der er et stykke vej endnu, inden vi helt er mål.