Spiseforstyrrelser

Af 1. reservelæge Peer Nøhr-Jensen og overlæge Kristian Rokkedal.
Center for Spiseforstyrrelser., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

Anoreksi og bulimi er sygelig angst for fedme

Med spiseforstyrrelser forstås almindeligvis Anorexia nervosa (Nervøs spisevægring) og Bulimia nervosa (Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed).

Ved såvel Anoreksi som Bulimi er der forstyrret kropsopfattelse med en sygelig angst for fedme. Derudover er hovedsymptomet for Anorexi et udtalt,selvfremkaldt vægttab og for Bulimi en periodisk uimodståelig spisetrang med overspisning og efterfølgende forsøg på vægtreduktion f.eks. ved hjælp af opkastninger. Lidelserne findes i blandingsformer og betegnes da Atypisk anoreksi eller Atypisk Bulimi alt efter hvilke elementer, der er mest fremtrædende i sygdomsbilledet.

Spiseforstyrrelse rammer oftest teenagerpiger og unge kvinder

Anoreksi rammer ca. 1% af teenagepiger og unge kvinder, mens Bulimi er noget hyppigere, idet tilstanden optræder hos ca. 3%. Begge lidelser ses hos drenge og mænd med med en hyppighed, der er ca. 1/10 af hyppigheden hos piger. Hospitalsindlagte patienter med Anorexi har, sammenlignet med en alderssvarende gruppe af raske, en ca. 10 gange overdødelighed. Bulimipatienter har ikke samme overdødelighed, men har i ubehandlede og kroniske tilfælde alvorlige fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger.

Blandt årsagerne er lavt selvværd og ønske om selvkontrol

Årsagerne til anoreksi og bulimi er af såvel biologisk som psykologisk art. Individuelle faktorer, der kan disponere en person til at udvikle og vedligeholde en spiseforstyrrelse, er identitetsproblemer, lav selvagtelse, udtalt stræben efter perfektionisme og selvkontrol, samt frygt for modning og selvstændighed.

Familiemæssige faktorer kan være nedsat evne til konfliktløsning i familien, overbeskyttende forældre, kompromisløse og ufleksible forældre, samt forældre med særligt høje ambitioner for den unge. Udviskede generationsskel, depression, alkoholmisbrug, fysisk vold, samt seksuelt misbrug i familien kan også have betydning for en øget modtagelighed.

Sociokulturelle faktorer udgøres af samfundets og især mediernes totalt urealistiske kvindeideal med krav om, at personen både skal være slank, feminin, sexet og smuk samtidig med, at hun skal udstråle autoritet, styrke, kontrol, og være socialt succesrig.

Udløsende årsager kan være være tab af tætte relationer, f.eks. i forbindelse med skoleskift, fraflytning fra hjemmet eller et brudt kæresteforhold, som resulterer i, at der fokuseres på kroppen med ønske om at tabe sig. Der udvikles et abnormt spise- og/eller motionsmønster, som kan være ledsaget af overspisninger, selvfremkaldte opkastninge, misbrug af afføringsmidler eller slankepiller. Kroppen og hjernens mangel på næringsstoffer medfører fysiologiske og psykologiske forstyrrelser som, vedligeholder og forstærker den sygelige kropsopfattelse og ledsagende paniske angst for normal fødeindtagelse og deraf følgende vægtstigning.

Kernesymptomerne er sygelig optagethed af vægt og kropsfigur

Kernesymptomerne ved såvel Anoreksi som Bulimi er en sygelig optagethed af vægt og figur, samt en forstyrret kropsopfattelse. Den sygelige angst for at tage på medfører hos anoreksipatienten slankekure eventuelt ledsaget af overdreven motionering og misbrug af slankepiller eller afføringsmedicin, hvilket resulterer i et udtalt vægttab. Hos bulimikeren medfører ovennævnte mønster ikke en reduceret vægt, men ofte det modsatte på grund af overspisninger, hvis vægtøgende effekt ikke kan forhindres, selv om der er ledsagende selvfremkaldte opkastninger. Anoreksipatienter kan, når de begynder at spise og dermed stige i vægt, få en periode med bulimiske symptomer med overspisninger og selvfremkaldte opkastninger. Manglen på næringsstoffer medfører fysiske symptomer i form af lav puls og blodtryk, kuldskærhed, kølige og blåmarmorerede hænder, forstoppelse, tør hud med skøre negle og stridt hår.


Menstruationerne ophører i forbindelse med Anoreksi (hvis ikke patienten tager p-piller). Med tiden kan også udvikles påvirket hjertefunktion og alvorlig knogleskørhed.

Ved Bulimi ses forstyrrelser i væske- og saltbalancen på grund af opkastningerne og misbrug af afføringsmidler. Opkastningerne kan også forårsage ætsskader på tænderne.

De psykiske symptomer er ved såvel Anoreksi som Bulimi træthed, manglende koncentrationsevne, forstyrret søvnmønster, samt tendens til udtalte humørsvingninger i retning af det vredladne og det depressive.

Kun i svære tilfælde kræves hospitalsindlæggelse

Behandlingen af mildere eller kortere varende spiseforstyrrelser kan med fordel foregå hos den praktiserende læge eller en anden behandler i den primære sundhedssektor. Kun i sværere og mere langvarige tilfælde er det nødvendigt med ambulant hospitalsbehandling og kun yderst sjældent indlæggelse.

Ved indlæggelse drejer det sig som regel om anoreksipatienter med meget lav vægt, der har brug for intensiv støtte til at bryde det sygelige spisemønster.

Behandlingen starter altid med grundig information til patienten og dennes nærmeste. Behandlingen omfatter herudover to elementer, hvoraf intet kan stå alene. Det ene element består af kostvejledning med udarbejdelse af en sund kostplan, som patienten støttes til at følge. Ved Anoreksi vil det, at kostplanen følges, medføre, at vægten stiger mod det normale, hvilket kan være meget angstprovokerende for patienten og derfor svært at acceptere. Som forældre og behandler må man derfor udvise stor forståelse og tålmodighed i forhold til patientens vægring mod at følge kostplanen samtidig med, at man fastholder, at en normalisering af spisemønstret er en nødvendig forudsætning for helbredelse. Hos bulimikere vil det, at kostplanen følges, medføre, at trangen til overspisninger reduceres og ofte vil der i forbindelse hermed indtræde en stabilisering af vægten eller et mindre vægttab.

Det andet element i behandlingen består af samtaleterapi, hvor der dels kan tales om patientens problemer med at normalisere spisningen, og hvor andre psykiske problemer og vanskeligheder også kan bearbejdes. I starten vil samtaleterapien ofte foregå individuelt, mens det senere med fordel kan foregå i gruppe.

Hvis patientens sociale netværk aldrig har fungeret eller er ødelagt, involveres socialforvaltninger og/eller patientens sagsbehandler, idet en nødvendig forudsætning for et gunstigt udfald af behandlingen er, at de sociale problemer løses, så patienten kan komme i gang med en uddannelse eller et arbejde, samt at der opbygges et socialt netværk der kan støtte patienten generelt, samt i forhold til normalisering af spisemønstret.




© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk