Skizotypiske sindslidelser
Af speciallæge Aksel BertelsenCenter for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov.
Skizotypisk sindslidelse er en lettere sindslidelse præget af ejendommeligheder i følelsesliv, tænkemåde og adfærd, af samme type som ved skizofreni, men langt fra i samme grad og uden psykotiske symptomer. Blev tidligere betegnet som skizofrent grænsetilfælde eller pseudoneurotisk skizofreni.
Efter indførelsen af ICD-10 i 1994 har skizotypisk sindslidelse fået en selvstændig diagnostisk placering med egne diagnosekriterier. Lidelsen optræder særligt hos nære slægtninge til skizofrene patienter, og medregnes til det såkaldte skizofrene spektrum, som foruden skizofreni og skizotypisk sindslidelse omfatter skizoaffektiv sindslidelse. Man regner således med at lidelsen skyldes arvelige anlæg for skizofreni.
Skizotypisk sindslidelse optræder med omtrent samme hyppighed som skizofreni, men fører sjældent til indlæggelse og ofte heller ikke til behandling, idet patienter med lettere eller moderate symptomer ikke opfattes som syge. I mange tilfælde vil det lykkes at finde en måde at leve med tilstanden på og også ofte arbejdsforhold, som kan give en nogenlunde tilfredsstillende tilværelse. I udtalte tilfælde kan lidelsen dog være så plagsom, at den bliver invaliderende og fører til førtidspensionering.
Behandlingen består af psykoterapeutisk samtalebehandling kombineret med antipsykotisk medicin i lav dosering. Ledsagende angst og depressive symptomer kan behandles med antidepressiv medicin.
© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk
