Selvskadende adfærd

Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Morten Kjølbye
Klinik for Angst- og Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital i Århus

Selvskadende adfærd kan defineres som en viljebestemt handling, der har til formål at gøre skade på personen selv. Formålet er ofte at lindre psykisk smerte, og resulterer i synlig skade, der kræver behandling. Eksempler på selvskadende adfærd kan være at skære sig med skarpe genstande, udsætte sig selv for kvæstelser, brænde sig selv, dunke hovedet ind i væggen eller bide sig selv.

Selvskadende adfærd er et uspecifikt symptom, der kan ses ved mange psykiske lidelser, ikke blot ved borderline tilstande, selvom det er hyppigt forekommende hos disse patienter.

Selvskadende adfærd giver ofte problemer i behandlingen og håndteringen af psykiatriske patienter. Det er vigtig at være opmærksom på funktionen og betydningen af den selvskadende adfærd, fordi dette åbner op for en anden måde at relatere sig til patienten på og giver samtidig patienten en ny mulighed for at skabe sammenhæng og dermed kontrol i sit liv.

Funktionen af den selvskadende adfærd kan være mangeartet, men har ofte et eller flere af følgende elementer:

Føle fysisk smerte for at overvinde psykisk smerte. Den fysiske smerte afleder patientens opmærksomhed fra den psykiske smerte. Samtidig udløser den selvskadende adfærd endorfiner (kroppens egne morfinstoffer), der har en smertelindrende og beroligende effekt. I overensstemmelse hermed er der mange patienter, der fortæller, at den selvskadende adfærd har en beroligende og angstreducerende effekt.
Straffe sig selv. Mange patienter har en negativ selvopfattelse eller en basal opfattelse af at de er onde, og ser derfor den selvskadende adfærd som en fortjent og nødvendig straf for forbudte tanker og/eller følelser.
Kontrollerer følelser. Den selvskadende adfærd er en effektiv metode til at kontrollere og reducere ubehagelige følelser, som ville skabe angst eller ubehag, hvis de blev bevidstgjorte. Dette er et eksempel på forsvarsmekanismen acting out eller udagering.
Udøve kontrol. Selvskadende adfærd kan både være en måde at kontrollere egne følelser og en måde at kontrollere omgivelserne på. Selvskadende adfærd aktiverer ofte intense følelser hos andre og fremkalder derfor kraftige reaktioner fra omgivelserne.
Udtrykke vrede. Selvskadende adfærd kan være udtryk for vrede, enten rettet mod personen selv eller mod andre.
Overvinde følelsesløshed. Nogle patienter føler en indre tomhed eller følelsesløshed og anvender derfor selvskadende adfærd som en metode til at overvinde denne tilstand.
Tilknytningsforsøg. Selvskadende adfærd kan ses som patientens forsøg på at skabe en relation eller gennemtvinge omsorg fra andre. Ulempen er, at det ofte har den stik modsatte effekt og skaber en øget afstand, herunder også i behandlingssystemet.
Del af et psykotisk system. Den selvskadende adfærd kan være en del af et psykotisk system, f.eks. at stemmer beordrer patienten til at skære sig, eller at patienten har en vrangforestilling om, at kroppen kan renses for dæmoner gennem blodet eller de åbne sår, eller at den selvskadende adfærd har en bestemt kommunikativ funktion.


Patientens selvskadende adfærd kan således ses som et forsøg på at håndtere alvorlige psykiske problemer, men er ofte en yderst midlertidig løsning, som ofte skaber flere problemer end den løser. Endvidere øger selvskadende adfærd risikoen for selvmordsforsøg ret betragteligt. Det er derfor vigtigt at foretage en risikovurdering når patienten er selvskadende eller fremfører selvmordstanker.

Håndtering af selvskadende adfærd.

Når patienten udfører selvskadende adfærd bliver al opmærksomhed ofte rettet mod selve adfærden. Behandlingstiltagene bliver derved fokuseret på at kontrollere den selvdestruktive adfærd, frem for at hjælpe patienten med at regulere sine besværlige tanker og følelser. Ganske ofte øger dette forsøg på kontrol den selvdestruktive adfærd, skaber negative interaktioner med personalet og fritager patienten fra et ansvar som er nødvendig for at kunne reducere den selvdestruktive adfærd. Konsekvensen er ofte, at patienten og behandlingssystemet havner i en negativ spiral af kontrol og selvskadende adfærd, som kan være meget vanskelig at komme ud af. Selvskadende adfærd er således ikke kun farlig for patienten, men også for behandlingen og behandlingssystemet. Jo mere selvskadende patienten er, jo større er risikoen for, at behandlingen bliver restriktiv og paradoksalt understøtter den problemskabende adfærd.

Når patienten udviser selvskadende adfærd, er dette det væsentligste fokus for behandlingen, ikke gennem et forsøg på at bringe den til ophør, men i stedet aktivt sammen med patienten at undersøge årsagen til og betydningen af den selvskadende adfærd. Herunder skal behandleren undersøge og påpege de faktiske konsekvenser af den selvskadende adfærd og arbejde med de underliggende temaer, der fastholder patienten i den selvdestruktive spiral. Hvis behandleren ikke aktivt, men passivt forholder sig til den selvskadende adfærd, vil patienten meget nemt opleve dette som udtryk for manglende interesse og ligegyldighed, hvilket ofte kan intensivere patientens tendens til selvdestruktiv adfærd.



Figur. Den dynamiske kædeanalyse



Behandleren skal fastholde, at det er patientens ansvar at tale om besværlige tanker og følelser, frem for at handle på dem. Det primære fokus er ikke, hvad behandleren kan gøre, men hvad patienten kan gøre for at forhindre selvskadende adfærd.

Endvidere kan behandleren gennem arbejdet med den dynamiske kædeanalyse, hjælpe patienten med først at etablere en forbindelse mellem den udløsende faktor, dvs. det der sker i patientens liv og selve reaktionen, dvs. den selvskadende adfærd. Hændelser i sig selv udløser ikke handling, så herefter etableres der en forbindelse mellem den udløsende faktor og de besværlige eller ubærlige tanker og følelser, som disse hændelser aktiverer. Det er netop disse besværlige eller ubærlige tanker og følelser der er selve drivkraften til den selvdestruktive adfærd. Det ubevidste formål med den selvdestruktive adfærd er at slette såvel den udløsende faktor, som de besværlige tanker og følelser fra bevidstheden.

Gennem arbejdet med den dynamiske kædeanalyse hjælpes patienten til at udvikle evnen til at kunne forudsige følelsesmæssige reaktioner. Dette betyder, at patienten får en følelse af kontinuitet i sit liv, at handlinger eller følelser ikke springer ud af det blå, men at der altid er en grund til, hvordan man handler eller reagerer. Patienten får herigennem mulighed for at kunne kontrollere sine handlinger i stedet for at være i sine handlingers vold.

Fokus for behandling af selvdestruktiv adfærd, bør derfor være, hvad patienten kan gøre for at kontrollere den selvdestruktive adfærd. Naturligvis er det nødvendigt, at være opmærksom på patientens sikkerhed og behandlerens mulighed for at kunne intervenere og tænke frit.

Den dynamiske kædeanalyse kan være et nyttigt instrument til at hjælpe behandlerne til en anden måde at forholde sig til selvskadende adfærd på og hjælpe patienten til at få indsigt og udvikle mere hensigtsmæssige handlingsstrategier.




© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk