Personligheds-forstyrrelser
Af specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Morten Kjølbye
Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov.
Personlighedsforstyrrelser påvirker selvopfattelsen og følelseslivet
Personlighed kommer af det græske ord persona, der refererer til den maske, skuespillerne i det gamle Grækenland tog på. Denne maske havde to funktioner, den viste rollens karakter og virkede som forstærker, idet der var monteret en lille tragt, som skuespilleren talte igennem. I lighed hermed er vores moderne forståelse af personlighed, den måde der er karakteristisk for, hvordan jeg sædvanligvis tænker, føler og handler på. Personligheden begynder allerede at vise sig i barndommen eller tidlig ungdom og er i det store og hele uforanderlig livet igennem.
Når personligheden bliver usmidig og ikke er tilpasset det samfund, vi lever i, taler man om en personlighedsforstyrrelse. Den er ligesom personligheden konstant og karakteristisk for den pågældende person. Personlighedsforstyrrelsen indebærer ofte forstyrrelse i opfattelsen af sig selv og verden, forstyrrelse i følelsesliv, dårlig impulskontrol og manglende evne til at tilfredsstille egne behov samt problemer i forhold til andre. Dette giver ofte anledning til følelse af ubehag og sociale vanskeligheder.
Hver tiende voksen har en personlighedsforstyrrelse
Personlighedsforstyrrelse er relativt hyppig, idet undersøgelser peger på, at omkring 10-15% af den voksne befolkning lider heraf. Hyppigheden synes højere i lave socioøkonomiske samfundslag.
Undersøgelser peger desuden på, at omkring 15% af indlagte patienter i psykiatrien primært har problemer forårsaget af personlighedsforstyrrelser, mens omkring halvdelen af de øvrige patienter har co-morbiditet med personlighedsforstyrrelse, dvs. at de udover deres symptomdiagnose (depression, skizofreni, angsttilstande m.m.) også har en personlighedsforstyrrelse, der påvirker forløb og behandlingsudbytte. Mennesker med personlighedsforstyrrelser har ofte uddannelses-, arbejdsmæssige og sociale problemer. Desuden ses en overhyppighed af misbrug (70-90%), herunder alkoholisme (60-70%), samt en øget dødelighed, væsentligst på grund af selvmord og ulykker.
Forstyrrelserne varer oftest flere år
Personlighedsforstyrrelser kan være forårsaget af genetiske faktorer, hjerneskader, misrøgt og overgreb i opvæksten, samt af forstyrrede relationer mellem barnet og de voksne omsorgspersoner. Som regel vil flere faktorer være til stede på samme tid.
Studier har vist, at personlighedsforstyrrelser har en tendens til at være vedvarende over år, omend nogle forstyrrelser synes at bedres og blive mere stabile, som f.eks. antisocial- og borderline-forstyrrelser. Desuden er det påvist, at forsvarsstilen ændres kontinuerligt gennem livet, og at mennesker lærer af deres livsoplevelser og modificerer deres basale forsvar og evne til medmenneskelig relation.
Der er otte klassificerede forstyrrelser
I den danske diagnoseliste opereres der med 8 klassificerede personlighedsforstyrrelser, der strækker sig fra paranoid og skizoid personlighedsforstyrrelse over borderline personlighedsforstyrrelse til histrionisk (hysterisk) og ængstelig personlighedsforstyrrelse.
Den paranoide personlighedsforstyrrede er kendetegnet ved en udtalt og grundlæggende mistænksomhed, en overfølsomhed over for nederlag og afvisning, samt en rugen over fornærmelser som udtryk for en grundlæggende mindreværdsfølelse.
Den skizoide personlighedsforstyrrede lever en stille, tilbagetrukket, og følelsesmæssigt hæmmet tilværelse, typisk uden sociale relationer og opslugt af en indre fantasiverden.
Den emotionelt ustabile (borderline) personlighedsforstyrrede er præget af impulsive handlinger med manglende impulskontrol, et uberegneligt og lunefuldt humør, samt ustabile relationer til andre. De har ofte problemer med identitetsfølelsen og har tendens til selvdestruktiv (selvskadende) adfærd.
Den dyssociale personlighedsforstyrrede er karakteriseret ved en manglende hensyntagen til sociale normer og forpligtelser, manglende følelser for andre og en dårlig evne til at klare frustration, og har dermed en tendens til at handle uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenser.
Den histrioniske personlighedsforstyrrede (hysterikeren) er let påvirkelig, dramatisk, overfladisk og svingende i følelseslivet med en ofte udtalt behov for at være på og en manglende omtanke for andre.
Den tvangsprægede personlighedsforstyrrede er kendetegnet ved perfektionistisk og pedantisk adfærd, rigiditet og stædighed med et udtalt behov for kontrol, der dækker over indre usikkerhed og tvivl.
Den ængstelige personlighedsforstyrrede er følsom og anspændt med en grundlæggende mindreværdsfølelse, som medfører en stræben efter anerkendelse og varme, samtidig med en angst for at knytte sig til andre mennesker.
Den dependente personlighedsforstyrrede (afhængige) er præget af udtalt passiv afhængighed af andre på baggrund af en følelse af utilstrækkelighed og hjælpeløshed.
Behandling
Behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser retter sig mod forstyrrelserne i opfattelsen af sig selv og verden, følelsesliv og impulskontrol, den manglende evne til at tilfredsstille egne behov, samt de problematiske relationer til andre.
Traditionelt bliver psykoterapi betragtet som hovedbehandling, men den kan også med fordel suppleres med medicinsk behandling af specifikke symptomer som f.eks. angst, tristhed eller impulsivitet.
Den psykoterapeutiske behandling kan enten været kognitiv, hvor man arbejder med personens adfærd på baggrund af de basale antagelser eller psykoanalytisk orienteret, hvor man arbejder med de grundlæggende relationsmodeller og det psykiske forsvar. Det psykiske forsvar er automatiske mentale processer, der regulerer affekter, ønsker, impulser, relationer til andre og selvbillede.
Psykoanalytisk psykoterapeutisk behandling af personlighedsforstyrrelser kan være langvarig, men til gengæld tyder nye undersøgelser på, at behandlingseffekten efter afslutningen af psykoterapien tiltager som udtryk for en varig ændring af personligheden.
© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk
