Fødselsdepressioner

Af Professor Poul Videbech
Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov

Hver 10. kvinde bliver ramt af en depression efter en fødsel

Efter en fødsel gennemlever man meget store psykiske og legemlige forandringer, der stiller meget store krav til ens tilpasningsevne og ressourcer. Imidlertid oplever ca. 1-2 ud af 20 kvinder, som har født, oven i denne svære omstillingsproces at få en depression.

Hun ikke kan føle glæde ved sit lille, nye barn, bebrejder sig selv, at hun ikke er en god nok mor, og er plaget af dårlig appetit, samt problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende. Hertil kan komme tanker om at gøre skade på barnet eller angstanfald. På trods af at det føles som om ens verden styrter sammen, er der meget fine behandlingsmuligheder - både med hensyn til samtaleterapi, samt medicinsk behandling. Langt de fleste bliver således fuldstændig raske igen, men der kan være en risiko for, at sygdommen vender tilbage senere i livet.

Der er mange forskellige grunde til, at depressionen opstår

Der er aldrig én årsag til fødselsdepressioner. Det er en blanding af psykologiske, biologiske og sociale årsager, som forårsager sygdommen. Det, der gør det svært at finde frem til årsagerne, er, at disse forskellige årsager kan spille en større eller mindre rolle hos den enkelte kvinde. Disse forhold er omtalt nøjere på de hjemmesider, der er nævnt herunder.

Den nybagte mor føler ingenting, når hun holder barnet i sine arme

Noget af det, der opleves værst, er følelsen af, at man ikke kan føle noget. Dvs. at man ikke oplever, at man kan holde af sit barn og føle glæde, og ofte begynder man hurtigt at tænke på, om det er fordi, man er et dårligt menneske eller på anden måde bebrejder sig selv en række forhold.

Ofte vil der være problemer med at sove, selv når man ikke bliver vækket af barnet, og den udtrætning, der følger heraf, vil forværre depressionen og selvbebrejdelserne. Appetitten er dårlig, og dét er et stort problem, for når man ammer, har man brug for næring. Måske orker man slet ikke at amme, og bebrejder derefter sig selv dét.

Det er meget almindeligt, at der opstår tanker om at komme til at skade det lille barn. Det kan fx. være tanker om at tabe barnet eller komme til at kvæle det. Dette medfører, at nogle kvinder fuldstændig undgår at have med barnet at gøre og overlader pasningen til manden. Mange kvinder har den slags tanker i større eller mindre grad, men tør ikke fortælle om dem, fordi de er bange for, at det er et tegn på, at de er ved at blive sindssyge, og de frygter, at man i så fald vil tvangsfjerne deres barn.

En del kvinder oplever panikangst. Dvs. pludselige angstanfald, som gør, at de isolerer sig, fordi de er bange for at få anfald, hvor der ikke er nogen til stede, der kan hjælpe dem.

Der er lavet spørgeskemaer, som man kan bruge til selv at teste, om man har tilstrækkeligt svære symptomer til, at man vil tale om en fødselsdepression: http://www.videbech.com/fdep

Fødselsdepressioner kan behandles

Fødselsdepressioner udgør et spektrum fra ganske lette tilstande til meget svære livstruende tilstande. De letteste tilfælde kan afhjælpes ved ekstra støtte fra sundhedsplejersken, samt ved forstående pårørendes hjælp. Lidt sværere tilfælde kan have gavn af samtaleterapi evt. kombineret med antidepressiv behandling. Kun de allersværeste tilfælde kræver indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Dette kan nogen gange ske sammen med barnet, hvilket der er mange fordele ved.

Medicinsk behandling indebærer særlige problemer med amningen. Hvis kvinden ønsker at fortsætte med amningen på trods af medicinsk behandling af depressionen er det en specialistopgave at rådgive om dette. Spørgsmål og svar om samtalebehandling og medicinsk behandling kan findes på ovenstående internetside.




© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk