Demens
Af ledende overlæge Nils Christian Gulmann
Gerontopsykiatrisk afd. D, Psykiatrisk Hospital i Århus
Demens svækker hukommelsen hos ellers raske mennesker
Demens er den overordnede betegnelse for en række hjernesygdomme præget af nedsat hukommelse og svækkede intellektuelle funktioner hos i øvrigt bevidsthedsklare patienter.
Demens ses i alle aldersgrupper, men er, som mange andre sygdomme, ophobet i alderdommen, og man regner med, at 5-7% af ældre over 65 år har demens i svær socialt invaliderende grad og 3-4% i lettere grad.
Der findes omkring 70 forskellige årsager til demens, men mere end 90% af demenstilfældene udgøres af de to diagnoser Alzheimer-demens og blodprops-demens.
Blandt yngre mennesker er årsagerne som regel veldefinerede i form af ydre belastning af hjernen såsom kraniebrud eller følger af hjertestop, hjernebetændelse og forgiftning, herunder ikke mindst langvarigt, massivt alkoholmisbrug med nedsat indtagelse af føde og vitaminmangel.
Nogle demensformer er klart arvelige, de fleste herudover aldersafhængige. Risikofaktorer ved blodprops-demens er åreforkalkning, ubehandlet forhøjet blodtryk, rygning, sukkersyge og forstyrrelser i fedtstofskiftet.
Der forskes specielt meget i Alzheimer-demens. Årsagerne er meget komplekse, men i dag langt bedre forstået end tidligere.
Demens er mere end blot svækket hukommelse
Demenssygdommene er karakteriserede ved aftagende hukommelsesfunktion i form af nedsat evne til indlæring og genkaldelse af erindringsmateriale. Herudover vil den demensramte have tegn på anden svækkelse af de højeste intellektuelle funktioner såsom dømmekraft, planlægningsevne, normal regulation af følelseslivet og social sans.
Visse demensformer er præget af udtalte hukommelsesproblemer fra begyndelsen. Ved andre demenstyper er det mere adfærden, som bliver impulsstyret, planløs og risikabel. I social henseende vil nogle demente fremstå krævende og hjælpsøgende, andre afvisende uden forståelse for eget handikap.
De hyppigste demensformer (demens ved Alzheimers sygdom og blodprops-demens) er fremadskridende og fører til tiltagende hjælpeløshed med, efter nogle år, massivt behov for social støtte såsom hjemmehjælp, hjemmesygepleje, behov for indflytning på ældrecenter.
Ud over den aftagende funktionsevne vil en del demente ændre sig personlighedsmæssigt, og der vil komme tiltagende problemer med apati eller modsat nedsat kontrol over følelsesliv med hidsighedsanfald, tristhed, angst og eventuelt egentlige vrangforestillinger og hallucinationer.
Social støtte og vante rammer er den bedste behandling
Der er udviklet medicin, der til en vis grad kan bedre hukommelsen ved Alzheimer-demens, men i øvrigt rådes der i dag ikke over behandling med effekt på de primære demenssymptomer som nedsat hukommelse og dømmekraft. Adfærdsændring og psykiatriske symptomer bør næsten altid behandles med passende social støtte, rammer og miljøer, som tager hensyn til dementes specielle problemer. Som hovedregel bør psykofarmaka ikke benyttes, medmindre den demente er svært depressiv, psykotisk eller præget af risikabel aggressivitet.
Demensbehandling er hovedsagelig social intervention med passende tilbud.
© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk
