Borderline
Af specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Morten Kjølbye
Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Århus Universiteshospital, Risskov.
Borderline giver ustabilitet i livet
Borderline personlighedsforstyrrelse eller emotionel ustabil personlighedsstruktur, som er betegnelsen i den danske diagnoseliste, er én blandt otte personlighedsforstyrrelser. Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret af et mønster af ustabile medmenneskelige relationer, forstyrret og usikkert selvbillede, problemer med at regulere følelser og en ofte udtalt impulsivitet. Borderline er en ikke-sindssygelig tilstand, der er forbundet med stor lidelse for såvel personen som for dennes omgivelser. Undersøgelser peger på, at den typiske borderline patient er en kvinde, der indlægges første gang i slutningen af teenage-årene eller i begyndelsen af 20 års alderen. De første 5-10 år efter den første indlæggelse er prognosen dårlig med ustabile relationer, ringe social formåen og en betydeligt øget hyppighed af selvmord og selvskadende adfærd. I 30 og 40 års alderen vil op mod 60% opnå en form for stabilitet i deres medmenneskelige relationer og erhvervsevne, men vil dog ofte opleve en nedsat funktionsevne i mange vigtige aspekter i deres liv.
Op mod 150.000 danskere lider af borderline - typisk kvinder
Borderline personlighedsforstyrrelse optræder med en hyppighed på omkring 2-3% i den voksne befolkning, hvilket svarer til 100.000 - 150.000 danskere. Det skønnes, at omkring 10% af ambulante og 15-20% af indlagte psykiatriske patienter lider af en borderline personlighedsforstyrrelse.
Borderline-tilstanden optræder tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Borderline personlighedsforstyrrelse kan være forårsaget af genetisk disposition, problematiske familierelationer, traumer i barndommen og psykiske problemer hos forældrene. I litteraturen findes der klarest belæg for belastet opvækst med tidlig separation eller tab, incest og andre overgreb samt psykisk sygdom hos forældre.
Patienten er enten impulsiv eller usikker på sig selv
Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved udtalt tendens til at handle impulsivt og uoverlagt uden hensyntagen til mulige konsekvenser. Humøret er ustabilt og lunefuldt, og der er tilbøjelighed til følelsesmæssige udbrud og manglende evne til at styre følelsesudladninger. Der er en tendens til stridbarhed og konfliktsøgende adfærd, specielt når handlinger hindres eller bremses. Der skelnes mellem to undergrupper, den impulsive type, der er præget af ustabile følelser og manglende kontrol over egne impulser, og borderline typen, der yderligere er karakteriseret ved usikker selvopfattelse og mismod, af intense men ustabile forhold til andre mennesker og af en tendens til selvødelæggende adfærd.
To år med psykoterapi kan kurere borderline
Psykoanalytisk psykoterapi betragtes traditionelt som hovedbehandling ved borderline personlighedsforstyrrelse og har i årtier været den dominerende behandlingsform. Psykoterapi er erfaringsmæssigt en krævende og længerevarende behandling. Flere undersøgelser har vist, at behandlingen skal have en længde af mindst 1 år og oftest mere end 2 år. Kognitiv terapi og psykoanalytisk psykoterapi har vistsig at være effektive. For sidstnævnte er vist, at effekten ikke blot vedvarer men øges ved afslutning af en vellykket behandling. I perioder med krise og strækt udagerende adfærd kan kortvarig hospitalsindlæggelse komme på tale.
Medicinsk behandling kan overvejes, specielt behandling med de nye antidepressive midler SSRI-præparater (Lykkepiller) har vist sig at have effekt overfor impulsive og depressive symptomer. Behandlingen med SSRI følger retningslinjerne for depressionsbehandling. Behandling med antipsykotiske midler i lav dosis anbefales ved intens vrede og kognitive forstyrrelser.
© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk
