Angst
Professor, dr. med. Raben Rosenberg,
Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Risskov
Angst er en normal menneskelig reaktionsmåde, der typisk optræder, når man udsættes for pludseligt faretruende situationer. Herved bliver organismen aktiveret og motiveret til at flygte fra faren eller bekæmpe den. Angst er kendetegnet ved en række psykiske (fx uro, anspændthed og frygt for at dø) og legemlige ændringer (fx hjertebanken, sveden og rysten på hænder).
Hos nogle mennesker optræder der udtalte angstreaktioner uden at der foreligger en reel fare. Angsten er dermed overdreven og uhensigtsmæssig. Hvis angst i væsentlig grad påvirker livskvalitet og evne til at fungere socialt, taler man om angsttilstande, angstlidelser eller nervøse tilstande.
Nogle af de vigtigste angsttilstande er agorafobi, generaliseret angst, panikangst og socialfobi
Agorafobi
Agorafobi er en angstlidelse med omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly.
Da angsten erkendes overdreven, foreligger der en såkaldt fobisk tilstand. Tilbøjeligheden til at undgå den fobiske tilstand er ofte meget udtalt. Tanken om at udsættes for de fobiske situationer udløser også angst og ubehag. Man undgår derfor at udsætte sig herfor.
Hos mange optræder der samtidigt panikangst (se nedenfor), der typisk optræder forud for agorafobien. Depressive symptomer kan også optræde.
Forekomst og udbredelse
Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få agorafobi skønnes at være mellem 2-5%. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20-40 år, men kan ses i alle aldre. Ca 66% er kvinder.
Årsager
Man arver formentlig en særlig tilbøjelighed til kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger eller i samværet med andre mennesker. Herudover spiller uhensigtsmæssige reaktioner over for angst en vigtig rolle. Ved at unddrage sig angstprovokerende situationer indlærer man denne adfærd, hvorved den forstærkes. Det gør det vanskeligere at udsætte sig for situationer næste gang.
Symptomer og diagnose
Ud over de nævnte fobiske symptomer optræder der typiske angstsymptomer som:
1. Hjertebanken
2. Sveden
3. Rysten
4. Mundtørhed
5. Åndenød
6. Kvælningsfornemmelse
7. Smerter eller trykken i brystet
8. Kvalme eller maveuro
9. Svimmelhed
10. Uvirkelighedsfølelse
11. Frygt for at miste selvkontrollen
12. Dødsangst
13. Kuldegysninger eller hedeture
14. Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder
Undgåelsesadfærden og angst medfører betydelig gene for den pågældende, og i svære tilfælde vil man være ude af stand til at forlade eget hjem uden ledsagelse.
Behandling
Der er to hovedbehandlingsmetoder:
Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved agorafobi. Ved kognitiv terapi fokuseres på ændring af personens uhensigtsmæssige tanker omkring fobiske situationer. En vigtig del er information om lidelsen, symptomernes art og deres indbyrdes sammenhæng og opståen i relation til fobiske situationer.
Et særligt vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Man tilstræber herved at afbetinge den uhensigtsmæssige adfærd.
Medicin
Antidepressiva
Nyere antidepressiva af typen SSRI indvirker på hjernecellernes genoptagelse af signalstoffet serotonin, og er effektive over for angstsymptomerne. Den terapeutiske virkning viser sig efter 2-4 uger. Antidepressiva anvendes særligt til patienter med depressive symptomer. I begyndelsen af behandlingen kan der ske en forværring af angsten. Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved medicinsk behandling af angst.
Benzodiazepiner
Angstdæmpende lægemidler som alprazolam og clonazepam er ligeledes effektive, men antidepressiva foretrækkes, da behandlingen typisk skal vare mellem 6-12 måneder eller mere. De angstdæmpende midler kan føre til tilvænning, således at man ikke brat må ophøre med behandling, da der da kan optræde ubehagelige symptomer. Der er også risiko for misbrug af stofferne. Holdningen i dag er derfor, at de kun bør bruges i 4 uger og at længere tids behandling må ske hos specialist.
Generaliseret angst
Hvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor angst ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Man taler derfor om at den er generaliseret.
Hertil kommer en vedvarende tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer.
Forekomst og udbredelse
Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få generaliseret angst skønnes at være mellem 5-10%, men ikke alle former er behandlingskrævende. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20-40 år, men kan ses i alle aldre. Ca 66% er kvinder.
Årsager
Man arver formentlig en særlig tilbøjelighed til kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger eller i samværet med andre mennesker. Herudover spiller uhensigtsmæssige reaktioner over for angst en vigtig rolle. De indlæres efterhånden og forstærker dermed angstreaktionerne.
Symptomer og diagnose
Der skal gennem mindst 6 måneder have været anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer.
Man skal herudover have have mindst 4 af en række angstsymptomer:
1. Hjertebanken
2. Sveden
3. Rysten
4. Mundtørhed
5. Åndenød
6. Kvælningsfornemmelse
7. Smerter eller trykken i brystet
8. Kvalme eller maveuro
9. Svimmelhed
10. Uvirkelighedsfølelse
11. Frygt for at miste selvkontrollen
12. Dødsangst
13. Kuldegysninger eller hedeture
14. Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder
15. Koncentrationabesvær
16. Irritabilitet
17. Indsovningsbesvær
Behandling
Der er to hovedbehandlingsmetoder:
Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved generaliseret angst. Ved kognitiv terapi fokuseres på ændring af personens uhensigtsmæssige tanker omkring angst. En vigtig del er information om lidelsen, symptomernes art og deres indbyrdes sammenhæng og en rationel holdning over for angst og bekymring.
Medicin
Antidepressiva
Nyere antidepressiva indvirker på hjernecellernes genoptagelse af signalstofferne noradrenalin og/eller serotonin og er effektive. Bedst dokumentation foreligger for stoffet venlafaxin. Den terapeutiske virkning viser sig efter 2-4 uger. Antidepressiva anvendes særligt til patienter med depressive symptomer. I begyndelsen af behandlingen kan der ske en forværring af angsten. Et andet virksomt lægemiddel, der indvirker på en specifik måde i serotoninsystemet, er buspiron. Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved medicinsk behandling af angst.
Benzodiazepiner
Angstdæmpende lægemidler som alprazolam og clonazepam er ligeledes effektive, men antidepressiva foretrækkes ofte, da behandlingen typisk skal vare mellem 6-12 måneder eller mere. De angstdæmpende midler kan føre til tilvænning, således at man ikke brat må ophøre med behandling, da der da kan optræde ubehagelige symptomer. Der er også risiko for misbrug af stofferne. Holdningen i dag er derfor, at de kun bør bruges i 4 uger og at længere tids behandling må ske hos specialist.
Andre lægemidler
Et lægemiddel mod epilepsi, pregabalin, er i 2006 godkendt til behandling af generaliseret angst. Effekten er dokumenteret i flere undersøgelser, og pragabalin virker på en anden måde end de øvrige lægemidler til behandling af lidelsen. Et middel mod allergi, hydroxin, har også angstdæmpende effekt.
Panikangst
Hvad er panikangst?
Panikangst er kendetegnet af pludseligt indsættende angstanfald, der i begyndelsen optræder uforudsigeligt, men efterhånden også i særlige situationer, f.eks. supermarkeder, busser og blandt mange mennesker.
Mange udvikler fobisk undvigelsesadfærd, d.v.s. en overdreven frygt for steder eller situationer, hvor de tidligere har haft angstanfald. De tør ikke længere købe ind i supermarkeder, køre i bus eller møde nye mennesker.
Efter de første uventede angstanfald udvikles ofte angst for at få et nyt anfald (forventningsangst). En del kan udvikle depressive symptomer.
Forekomst og udbredelse
Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få panikangst skønnes at være mellem 1-5%. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20-40 år, men kan ses i alle aldre. Ca 66% er kvinder.
Årsager
Man arver formentlig en særlig tilbøjelighed til kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger eller i samværet med andre mennesker. Omkring 10-25% har forældre, søskende og børn, der også lider af panikangst. Herudover spiller uhensigtsmæssige reaktioner over for angst en vigtig rolle. De indlæres efterhånden og forstærker dermed angstreaktionerne.
Symptomer og diagnose
De hyppigste under et panikanfald er følgende:
1. Hjertebanken
2. Sveden
3. Rysten
4. Mundtørhed
5. Åndenød
6. Kvælningsfornemmelse
7. Smerter eller trykken i brystet
8. Kvalme eller maveuro
9. Svimmelhed
10. Uvirkelighedsfølelse
11. Frygt for at miste selvkontrollen
12. Dødsangst
13. Kuldegysninger eller hedeture
14. Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder
Hyppigheden af anfald kan variere meget. For at stille diagnosen skal man mindst have haft 4 anfald inden for en 4 ugers periode. Forløbet af panikangst er også varierende. Nogle har hyppige angstanfald i kortere perioder af deres liv, men tilstanden hos andre er varig (kronisk). I perioder uden angstanfald er mange dog generet af forventningsangst og fobisk undvigelsesadfærd.
Der er tale om panikangst, hvis en person har haft mere end 3 panikanfald inden for en 4 ugers periode med mindst 4 af ovennævnte symptomer, og hvis panikanfaldet ikke er forbundet med en speciel situation eller genstand, reel fare eller fysisk belastning.
Behandling
Der er to hovedbehandlingsmetoder:
Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved panikangst. Ved kognitiv terapi fokuseres på ændring af personens uhensigtsmæssige tanker omkring panikanfaldet. En vigtig del er information om lidelsen, symptomernes art, deres indbyrdes sammenhæng og en rationel holdning over for uventede angstanfald.
Et andet vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Man tilstræber herved at afbetinge den uhensigtsmæssige adfærd.
Medicin
Antidepressiva
Nyere antidepressiva af typen SSRI indvirker på hjernecellernes genoptagelse af signalstoffet serotonin, og er i flere større undersøgelser fundet effektive. Den terapeutiske virkning viser sig efter 2-4 uger. Antidepressiva anvendes særligt til patienter med depressive symptomer. I begyndelsen af behandlingen kan der ske en forværring af angsten. Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved medicinsk behandling af angst.
Benzodiazepiner
Angstdæmpende lægemidler som alprazolam og clonazepam er ligeledes effektive, men antidepressiva foretrækkes ofte, da behandlingen typisk skal vare mellem 6-12 måneder eller mere. De angstdæmpende midler kan føre til tilvænning, således at man ikke brat må ophøre med behandling, da der da kan optræde ubehagelige symptomer. Der er også risiko for misbrug af stofferne. Holdningen i dag er derfor, at de kun bør bruges i 4 uger og at længere tids behandling må ske hos specialist.
Socialfobi
Hvad er socialfobi?
Socialfobi er overdreven (såkaldt fobisk) angst i sociale situationer.
Man nærer frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, hvilket fører til, at man undgår en række sociale situationer. Det centrale er en frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt. Når man udsættes for sådanne situationer, opstår der en række karakteristiske psykiske og legemlige angstsymptomer.
Symptomerne kan udvikle sig til egentlig panikangst. Der er også ofte depressive symptomer.
Forekomst og udbredelse
Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få socialfobi skønnes at være høj, mellem 5-15%, men ikke alle lidelser er behandlingskrævende. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 15-25 år, men kan ses i alle aldre. Ca 66% er kvinder.
Årsager
Man arver formentlig en særlig tilbøjelighed til kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger eller i samværet med andre mennesker. Herudover spiller uhensigtsmæssige reaktioner over for angst en vigtig rolle. De indlæres efterhånden og forstærker dermed angstreaktionerne.
Symptomer og diagnose
Ud over frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt og undgå sådanne situationer er der andre karakteristiske symptomer.
Der kan være mere eller mindre udtalt ansigtsrødmen, frygt for at kaste op og vandladnings- eller afføringstrang, eller frygt herfor.
Symptomerne ledsages af betydelig gene og erkendes som overdrevne eller urimelige.
Andre typiske angstsymptomer kan optræde i relation til fobiske situationer:
1. Hjertebanken
2. Sveden
3. Rysten
4. Mundtørhed
5. Åndenød
6. Kvælningsfornemmelse
7. Smerter eller trykken i brystet
8. Kvalme eller maveuro
9. Svimmelhed
10. Uvirkelighedsfølelse
11. Frygt for at miste selvkontrollen
12. Dødsangst
13. Kuldegysninger eller hedeture
14. Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder
Behandling
Der er to hovedbehandlingsmetoder:
Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved socialangst. Ved kognitiv terapi fokuseres på ændring af personens uhensigtsmæssige tanker omkring den fobiske undgåelsesadfærd. En vigtig del er information om lidelsen, symptomernes art og deres indbyrdes sammenhæng og en rationel holdning over for sociale situationer.
Et andet vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Man tilstræber herved at afbetinge den uhensigtsmæssige adfærd. Det er særligt vigtigt at blive bedre til at klare sociale situationer på en hensigtsmæssig måde.
Medicin
Antidepressiva
Nyere antidepressiva af typen SSRI indvirker på hjernecellernes genoptagelse af signalstoffet serotonin, og er i flere større undersøgelser fundet effektive. Den terapeutiske virkning viser sig efter 2-4 uger. Antidepressiva anvendes særligt til patienter med depressive symptomer. I begyndelsen af behandlingen kan der ske en forværring af angsten. Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved medicinsk behandling af angst.
Benzodiazepiner
Angstdæmpende lægemidler som alprazolam og clonazepam er ligeledes effektive, men antidepressiva foretrækkes ofte, da behandlingen typisk skal vare mellem 6-12 måneder eller mere. De angstdæmpende midler kan føre til tilvænning, således at man ikke brat må ophøre med behandling, da der da kan optræde ubehagelige symptomer. Der er også risiko for misbrug af stofferne. Holdningen i dag er derfor, at de kun bør bruges i 4 uger og at længere tids behandling må ske hos specialist.
Litteratur
Sundhedsstyrelsen: Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007. København
© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7789 3230 – psykinfo@rm.dk
