Alzheimer demens

Af adm. overlæge Nils Christian Gulmann,
Gerontopsykiatrisk afd. D, Psykiatrisk Hospital i Århus

Alzheimer-demens rammer typisk ældre over 65 år

Alzheimers hjernesygdom er den hyppigste demenssygdom og rammer specielt ældre. Tilstanden er karakteriseret af bestemte mikroskopiske hjerneforandringer med ophobning af abnorm protein, beta-amyloid og tauprotein. Samtidig ses en vis celledød, men især et voldsomt fald i forbindelserne (synapserne) mellem hjernecellerne.

Det er specielt ældre, der rammes, således at sygdomshyppigheden fordobles hvert femte år fra 65 års alderen. Man regner med, at omkring 60.000 mennesker i Danmark har Alzheimer-demens, herunder halvdelen i svær socialt invaliderende grad. Sygdommen kan opstå før 65 års alderen, men det er sjældent.

Alzheimer-demens har mange årsager

Alzheimer-demens er en af de sygdomme, der igennem de sidste 20 år er forsket mest i. Hovedparten af tilfældene udviser en vis familiær fremkomst. En mindre del af tilfældene er direkte arvelige, og der er fundet mindst fire forskellige arveanlæg, som koder for Alzheimers sygdom, på forskellige kromosomer. Af faktorer ved miljø og under opvækst synes kort skolegang, alvorligere hjernerystelser og ophobede sygelige depressioner at disponere, dvs. begivenheder, som ofte har fundet sted mange ti-år før de første symptomer.

Sygdommen sniger sig langsomt ind på patienten

Alzheimer-demens opstår snigende og umærkeligt. Udtalte hukommelsesproblemer er et tidligt symptom, men samtidig formår den ramte at opretholde egenomsorg og social kompetence ret langt ind i forløbet. Efterhånden bliver sproget primitivt, og der udvikles funktionsforstyrrelser i den almindelige dagligdag omkring påklædning, personlig hygiejne og toiletbesøg. I begyndelsesstadiet er der en vis sygdomsfølelse, men længere fremme i demensforløbet mister den ramte forståelsen af, hvad der er ved at ske. Hjernesygdommen forløber over 5-15 år fra de første diskrete symptomer til komplet hjælpeløshed. Alzheimer-demens kan kompliceres af såkaldte adfærdsforstyrrelser såsom hidsighed, rastløshed og tendens til mistolkning og hallucinationer.

Medicin kan hjælpe på hukommelsen men i begrænset omfang

Alzheimer-demens er den eneste demensform, hvor man har udviklet medicin med virkning på hukommelsesforstyrrelser. Effekten er beskeden, og den underliggende sygdomsproces er uændret fremadskridende. Alvorlige psykiatriske adfærdsmæssige forstyrrelser kan behandles med medicin, men i øvrigt gælder det som ved anden demensbehandling, at social støtte er det vigtigste element i den totale behandling.




© PsykInfo – www.psykinfo.dk – 7847 0450 – psykinfo@rm.dk