ADHD-børn

Af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Helle Rasmussen,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Midtjylland

2- 3 % af alle børn har ADHD.

 
Betegnelsen ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Altså problemer med opmærksomhed og hyperaktivitet samt impulsivitet.

Tidligere brugte man ofte betegnelsen DAMP, som er en udvidet betegnelse, der udover opmærksomhedsproblemer (A) også indeholder problemer med motorik (M) og perception (P) (sansning, f.eks. læsevanskeligheder).

Ved ADHD er barnet motorisk uroligt, har svært ved at sidde stille, går rundt i klassen, taler som et vandfald, og er impulsiv (har svært ved at vente på tur, afbryder, forstyrrer andre og bryder ind i leg). Opmærksomhedsproblemerne betyder, at barnet har svært ved at indgå i fælles undervisning i skolen, i fælles lege med andre børn, synes ikke at høre efter hvad man siger og har særdeles vanskeligt ved at organisere sit skolearbejde og aktiviteter.

De senere år er man blevet mere opmærksom på en undergruppe ADD (opmærksomhedsproblemer uden hyperaktivitet), hvor børnene især har planlægnings- og organiseringsvanskeligheder, du udtrættes let og har problemer med at holde koncentrationen. Disse børn (ofte piger) sidder stille i skolen, men får ikke lavet opgaverne og lektierne, de "dagdrømmer" og laver sjuskefejl.

ADHD er en neuropsykiatrisk tilstand, hvilket vil sige, at årsagerne er neurobiologiske.

Arvelighedsstudier viser, at ca. 80 % af årsagsforklaringen kan tilskrives arv. Andre faktorer, der bidrager til udviklingen af ADHD, er påvirkninger af fosteret under graviditeten, fødselskomplikationer og tidlige svære infektioner, som påvirker hjernen.

ADHD er en tilstand, der forsætter i ungeårene og voksenalderen hos 50-70 %.

Mange børn med ADHD vil have andre vanskeligheder. De hyppigste er motoriske vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder og adfærdsforstyrrelser. En gruppe har problemer med forståelsen og bearbejdningen af opfattelsen af verden. De har problemer med den sociale forståelse af omverden, har svært ved at sætte sig i andres sted og at se overordnet på en situation. Det betyder, at de sakker bagud i udvikling af alderssvarende situationsfornemmelse, og disse vanskeligheder bliver mere og mere tydelige, jo ældre barnet bliver.

Behandling.

Behandling af ADHD er multimodal. Det vil sige, at indsatsen er på flere felter.

Først er det vigtigt med korrekt diagnose. De fleste børn diagnosticeres i skolealderen, hvor kravene til at sidde stille og koncentrere sig øges. De sværeste tilfælde kan dog diagnosticeres i børnehavealderen.

Herefter er det vigtigt med grundig information til forældre og netværk (og evt. barn) om lidelsen, så barnet forstås med sine vanskeligheder og ikke som et uopdragent barn.

Rådgivning af forældre, børnehave/skole og fritidstilbud.

Nogle børn har brug for specialpædagogiske tilbud (skoler eller klasser for børn med ADHD).

Nogle familier har brug for social støtte i form af aflastning, voksenven, nedsat arbejdstid mm.

Børn med sværest ADHD har brug for medicin, de såkaldte centralstimulerende midler. Midlerne kan være Ritalin, Medikinet, Motiron, samt dexamfetamin, der alle er korttidsvirkende stoffer (3-4 timer). De virker på det dopaminerge transmittersystem i hjernen (dvs på impulsoverføringen mellem 2 nerveender via budbringerstoffet Dopamin) og bevirker, at børnene bliver mindre hyperaktive, mindre impulsive og får bedre koncentrationsevne. Der er kommet langtidsvirkende stoffer på markedet inden for de sidste år. Ritalin Uno, Equasym Depot, Medikinet og Concerta.

Endelig er der kommet et helt nyt middel på markedet, Strattera, som man er ved at få erfaring med. Det virker på det noradrenerge transmittersystem (dvs. på impulsoverføringen mellem 2 nerveender via budbringerstoffet noradrenalin). Strattera øger ligeledes børnenes koncentrationsevne, de bliver mindre hyperaktive og mindre impulsive.

ADHD hos børn er således en relativ hyppig tilstand. De har brug for hjælp af pædagogisk og social karakter, og de hårdest ramte kan endvidere have brug for medicin. Ubehandlet medfører lidelsen øget risiko for sociale og psykiatriske problemer som voksen, som f.eks. øget kriminalitet, misbrug og depressioner. 


© PsykInfo - www.psykinfo.dk - tlf. 7789 3230 - psykinfo@rm.dk