Abstracts fra oplægsholdere

Fra Konferencen i 2010:

1. Rikke Jørgensen. Forskningssygeplejerske, Ph.d. stud. Aalborg Psykiatriske Sygehus, Enheden for Psykiatrisk Forskning
2. Sanne Toft. Kvalitets- og Udviklingssygeplejerske. Psykiatrisk Skadestue, Århus Universitetshospital, Risskov
3. Christine Damsbo Jensen. Adjunkt. VIA University College - sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
4. Helle Svenningsen. Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d.-stud. Århus Universitetshospital, Nørrebrogade
5. Jeppe Oute Hansen. Stud.pæd.ant
6. Sanne Lemcke. Forskningssygeplejerske. Ph.d. stud. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Århus Universitetshospital, Risskov
7. Peter Hjorth. Ph.d. stud. Aalborg Psykiatriske Sygehus, Enheden for Psykiatrisk Forskning
8. Per Hove Thomsen. Professor, dr. med. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Århus Universitetshospital, Risskov
9. Jens Christian Djurhuus. Professor, dr.med. Klinisk Institut. Århus Universitetshospital, Skejby

1.
Rikke Jørgensen: ”Forbedring af indsigt hos patienter diagnosticeret med skizofreni og deres perspektiv på indsigt – et ”mixed methods” studie.”

Metoden Guidet Egen-Beslutning (GEB), som er udviklet og vist effektiv i vanskelig diabetesomsorg, er justeret til patienter diagnosticeret med skizofreni.
I et klinisk randomiseret kontrolleret studie undersøges i øjeblikket om metoden GEB har effekt på patientens indsigt, selvværd, recovery, psykopatologi og sociale funktion. Undersøgelsen finder sted i distriktspsykiatrien i Region Nord.

I forlængelse af det randomiserede studie har vi netop påbegyndt et kvalitativt studie, hvor vi anvender Grounded Theory. Den overordnede tilgang til begge studie er ”Mixed Methods”, hvor der anvendes en fortløbende forklarende strategi.

Hypotesen i det randomiserede studie er, at GEB vil forbedre både klinisk og kognitiv indsigt hos patienterne. Indsigt måles med Birchwood Indsigt Skala og Beck Kognitive Skala, som begge er selvvurderings skalaer. Manglende indsigt i relation til sygdom er ofte forbundet med patienter diagnosticeret med skizofreni. Dårlig behandlings alliance, klinisk outcome, social funktion og rehabilitering af arbejdsfunktion er alle forbundet med manglende indsigt.

I litteraturen er indsigt/mangel på indsigt et komplekst og multidimensionalt fænomen, hvor man ikke er enig om etiologien. Indsigt er desuden beskrevet og undersøgt ud fra sundhedsprofessionelles perspektiv, og stort set ikke fra patientens perspektiv. Begge selvvurderingsskalaerne om indsigt præsenterer også de sundhedsprofessionelles perspektiv.

Det kvalitative studie vil derfor have til formål både at generere en grounded teori om patientens perspektiv på indsigt og også at være medvirkende til at uddybe resultaterne på indsigt fra det randomiserede kontrollerede studie.

Oplægget vil have fokus på overvejelserne om at anvende mixed methods og begge projekter vil blive præsenteret ved deres design. Der er endnu ingen præliminære resultater fra studierne.


2.
Sanne Toft: Depressive patienters oplevelse af første indlæggelse på psykiatrisk hospital. En kvalitativ undersøgelse.

Formål:  At undersøge den voksne depressive patients oplevelse af første indlæggelse på psykiatrisk hospital. Studiet fokuserer på positive og negative aspekter forbundet med indlæggelse.
Baggrund: Emnet er uberørt både internationalt samt nationalt. Undersøgelser viser, at psykiatriske patienter oplever utryghed relateret til medpatienter samt manglende følelsesmæssig involvering og distance fra sygeplejersker under indlæggelse.
Metode: Undersøgelsen er hermeneutisk med et kvalitativt undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsmetoden er semistruktureret enkeltinterview. Materialet er tre førstegangsindlagte svært deprimerede. Analysemetoden er induktiv indholdsanalyse.
Resultater: Ved analyse af data fremkom 4 overordnede temaer: Sygeplejerske-patientrelationen, patient-patientrelationen, miljøets betydning og et skår i selvtilliden.
Konklusion: Et stresset og svært tilgængeligt personale fører til oplevelsen af at være til besvær og til tilsidesættelse af egne behov. Mangel på information og utryghed relateret til medpatienter er dominerende negative fund. Positive oplevelser er en respektfuld modtagelse med fokus på fysiske og psykiske behov samt et frit miljø med gode aktivitetstilbud.

3.
Christine Damsbo Jensen: Depressive patienters oplevelse af at modtage ECT - et etnografisk feltstudie.

Formålet med projektet var dels at undersøge, hvordan processen omkring ECT-behandlingen udspiller sig og dels at undersøge patienternes oplevelse, reaktioner og tanker omkring ECT-behandlingen.
Metoden er feltforskning med deltagende observation og etnografisk interview. Dette suppleres af to spørgeskemaer. Der blev inkluderet 8 patienter i undersøgelsen.
Analysen udspringer af konstruktivistisk epistemiologisk vinkel. Ved en teoristyret analyse fremkom 2 overordnede temaer: Anspændthed og tryghed. Disse temaer blev behandlet i en procesorienteret forståelse af ECT-forløbet.
Fundende i undersøgelsen peger på at relationen til personalet har en afgørende betydning for patienternes oplevelse af ECT. Herudover skal de meningsbærende betydninger der tillægges ECT forstås i forhold den betydning, der tillægges alternativet.
Diskussionen omfatter bl.a. hvordan ECT-forløbet kan forstås vha. Erving Goffmans frontstage/backstageteori.


4.
Helle Svenningsen: Landsdækkende undersøgelse af praksis vedr. sedations- og deliriumvurdering på danske intensivafdelinger.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge dansk praksis vedr. sedations- og deliriumvurdering hos intensivpatienter.
Metoder
Spørgeskemaundersøgelse i maj 2009 via e-mail til ”Faglig sammenslutning af anæstesi-, intensiv og opvågningssygeplejersker” til 45 intensivafdelinger i Danmark.
Resultaterne er opgjort ved simpel optælling og procent regning.
Resultater
Alle 45 afdelinger responderede enten ved at returnere en papirudgave af spørgeskemaet (12), ved at e-maile det udfyldte skema (23), eller telefonisk (10).
Resultater vedr. sedationsvurdering: 44 afdelinger sedationsvurdere deres patienter. På 16 afdelinger blev alle vurderet, mens 26 afdelinger vurderede alle der blev sederet med medicin. 43 afdelinger anvendte et valideret scoringsredskab – på enkelte afsnit anvendtes flere redskaber afhængigt af patientens situation. Resultaterne uddybes på posteren.
Resultater vedr. delirium vurdering: 12 afdelinger (27 %) vurderer ikke om deres patien-ter har delirium eller ej. 16 % angiver at delirium vurdere alle patienter – uanset om de er intuberede eller ej, mens 56 % først begynder at delirium vurdere når patienterne udviser tegn på delirium. Det er langt overvejende en fælles opgave for læger og plejepersonale at deliriumvurdere patienterne.
Konklusion
Sedationsvurdering er meget udbredt i Danmark. Der anvendes mange forskellige skaler. Deliriumvurdering er meget sjældent systematisk, og påbegyndes ofte først når patienten udviser tegn på delirium. Da hypoaktivt delirium sjældent er synligt vil de fleste delirøse patienter næppe blive diagnosticeret på de afdelinger uden fast rutine for deliriumvurde-ring.


5.
Jeppe Oute: Livet med depression i et pårørendeperspektiv - en antropologisk undersøgelse af pårørendes fortællinger om deres håndtering af samleverens depression!

Med afsæt i aktuelle politiske interesser i at inddrage pårørende i behandlingen af deprimerede mennesker i Danmark, blev der designet en antropologisk undersøgelse af pårørendes fortællinger om deres interaktioner med bl.a. deres deprimerede samlever og psykiatriens professionelle.
I præsentationen optegnes kort undersøgelsens baggrund, formål og metode . Afslutningsvis fortælles om , hvordan undersøgelsen indikerer flere problematiske forhold ved inddragelsen af pårørende i behandlingen af deprimerede mennesker. 

6.
Sanne Lemcke: Tidlige tegn på autisme hos småbørn. En follow-up undersøgelse i Bedre Sundhed for Mor og Barn.

Børn med autisme bliver typisk diagnosticeret ved 4-8 års alderen. Mange forældre har imidlertid meget tidligere haft en mistanke om at deres barns udvikling afveg fra normaludviklingen. Studier af børns tidlige udvikling har indikeret, at det er muligt før 2-års alderen at identificere karakteristiske udviklingstræk hos børn, der senere bliver diagnosticeret med autisme, men det er ikke lykkedes at udvikle et tilfredsstillende screeningsredskab.
Formål med studiet er at undersøge, om man i forældrerapporterede forskelle i udvikling og adfærd i de første leveår kan identificere prædiktorer for, hvilke børn der senere får en diagnose indenfor det autistiske spektrum.
Studiet er et epidemiologisk follow-up studie i kohorten Bedre Sundhed for Mor og Barn, hvor cirka 70.000 kvinder blev interviewet om deres børns udvikling, da børnene var 6 og 18 måneder gamle. Via registre er det muligt at identificere de børn i kohorten, som efterfølgende har fået en diagnose indenfor det autistiske spektrum. Informationerne om dem er efterfølgende blevet sammenlignet med oplysningerne om børnene i hele kohorten. De foreløbige resultater af studiet vil blive gennemgået og perspektiver for anvendelse af resultaterne diskuteret.


7.
Peter Hjorth: Fysisk sundhed til beboere og personale på socialpsykiatriske boformer.

Baggrund: Forekomsten af fysisk sygdom blandt patienter, der lider af psykisk sygdom er højere end i den gennemsnitlige befolkning. Dette gælder især for personer med diagnosen skizofreni, der primært lider af hjertesygdomme og metaboliske sygdomme. Psykofarmaka kan forventes at forårsage vægtstigning og metabolisk syndrom, som forbindes med en to til tredobling af kardiovaskulær mortalitet og en fordobling i alle typer af mortalitet. Forbruget af mere end et antipsykotisk præparat (polyfarmasi), spiller måske også en rolle. Kvaliteten af sundhedsydelser til patienter med svær psykisk sygdom, og den manglende enighed om forebyggelse af somatiske sygdomme i denne gruppe af sårbare patienter skal forbedres. Vi har brug for mere viden om, hvordan man kan integrere forebyggelse og behandling af somatiske sygdom til denne gruppe af patienter med svær psykiatrisk sygdom. Dette studie undersøger mulighederne for at forbedre det fysiske helbred for mennesker med en psykiatrisk diagnose.
Materiale og metoder:
Design: Undersøgelsen er udformet som et randomiseret kontrolleret intervention studie med opfølgning efter ni måneder.
Studiepopulation: Deltagere er fra seks boformer i region Nordjylland for svær kronisk psykisk syge patienter.
Data: Blodprøver, kondition, BMI, taljemål, livskvalitetstest og medicinforbrug.
Intervention: Individuel og general sundhedsvejledning og uddannelse.  Fokusgrupper.
Perspektivering: Deltagerne vil have en personlig fordel af et sundhedscheck og vejledning. Studiet kan være en del af processen med at forbedre den fysiske sundhed for mennesker med en diagnose af svær psykisk sygdom.