Abstracts fra oplægsholdere 2011
Dorthe Mundbjerg, Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske, cand.cur.
Projektsygeplejerske, Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Odense
Baggrund: Internationale studier dokumenterer, at manglende medicinsk compliance blandt mennesker med skizofreni kan få konsekvenser i form af recidiv. I psykiatrien søges problemet imødegået med blandt andet psykoedukation.
Formål: Undersøge om psykoedukation har dokumenteret effekt på compliance med den medicinske behandling? Med henblik på udarbejdelse af en klinisk retningslinje om medicinsk compliance og psykoedukation.
Metode: Systematisk litteraturstudie blev foretaget i 5 databaser med anvendelse af Sekretariat for Referenceprogrammers vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer som metodisk ramme. Resultater: Søgningen identificerede 5 studier, der alle måtte nedgradueres i styrke på grund af metodiske svagheder. Undersøgelsens resultater viser dels, at man på grundlag af den videnskabelige litteratur må anbefale, at psykoedukation med inddragelse af pårørende, bør tilbydes mennesker med skizofreni, med henblik på at forebygge recidiv og genindlæggelse og dels at pårørendes indstilling og støtte til mennesker med skizofreni, er af betydning for medicinsk compliance ,både i positiv og negativ retning.
Konklusion: Der er ikke sikker evidens for, at psykoedukation påvirker medicinsk compliance, hvilket kan skyldes problemer med metoder og måleredskaber. For praksis betyder undersøgelsens resultater, at psykoedukation med inddragelse af pårørende til mennesker med skizofreni bør indgå som en integreret del af behandlingstilbuddet.
Livet på en retspsykiatrisk afsnit, Hvad ved vi om det? Et feltstudie på Sct. Hans Hospital.
Marianne Sand, sygeplejerske, MSA.
Baggrund:
Undersøgelsen tager afsæt i DSI rapport fra nov.2010 om retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed og stiller spørgsmålet hvilket liv, det er muligt at kvalificere sig til at leve gennem en indlæggelse på et retspsykiatrisk afsnit.
Formål: Undersøge hvordan faglige og sikkerhedsmæssige udfordringer løses bedst i en retspsykiatrisk afdeling.
Undersøgelsens hypotese: Hvordan kvalificerer patientperspektivet fremtidens retspsykiatriske sygepleje?
Metode: Feltstudie gennemføres på Sct. Hans Hospital, Roskilde og har fokus på patienten som samarbejdspartner i udviklingen af såvel rammer som indhold for fremtidens retspsykiatri. Datamateriale: interview med to patienter, observationer om de strukturer, som omgiver det levede liv samt en patienttilfredshedsundersøgelse fra marts 2011.
Læring i psykiatrien (Aktionsforskningsprojektet)
Ida Hovdendak Jakobsen, Pennie Teglborg og Annette Dippel Larsen
Abstrakt:
Et netop afsluttet aktionsforskningsprojekt – Projekt Læring i Psykiatrien (LIP) er foregået i et samarbejde mellem regionale psykiatriske behandlingsafdelinger og Nationalt Center for Kompetenceudvikling.
Projektets formål var at sætte klinisk undervisning af sygeplejestuderende i en psykiatrisk kontekst på dagsordenen sammen med kompetenceudvikling og fastholdelse af kliniske vejledere i psykiatrien.
Projektets undersøgelsesmetode bestod i at iværksætte forskellige former for aktioner. Fælles for disse var, at de kliniske vejledere var hovedaktører i aktionerne, som havde til formål at generere data til projektets analysearbejde og samtidig at udvikle de kliniske vejlederes pædagogiske kompetencer.
Projektets fund viste, at de kliniske vejledere har meget forskellige rammer og vilkår for deres vejledningspraksis – og dermed også for de pædagogiske ydelser, som de leverer.
At den vejledning, som de kliniske vejledere praktiserer, retter sig mod forskellige aspekter. Det første aspekt er at socialisere den studerende ind i professionen. Det andet retter sig mod psykiatrisk sygepleje. Og det tredje aspekt retter sig mod sygeplejerskeuddannelsens studierelaterede emner. Disse er som udgangspunkt skolastisk funderet, og i projektet fandt man, at de fylder overraskende meget i den kliniske vejleders vejledning til de studerende.
Det, der kendetegnede fundene omkring de kliniske vejlederes kompetenceudvikling relateret til deres deltagelse i projektets aktioner, var en øget bevidsthed om, det hverdagsagtige som tager sig anderledes ud i en psykiatrisk sygeplejefaglig kontekst. Fundene viste nemlig, at det styrker de kliniske vejlederes bevidsthed om at folde store læringsmuligheder ud i selv små scenarier – fordi den øgede bevidsthed medvirker til at i talesætte psykiatrisk sygepleje. Både for den kliniske vejleder og for den studerende.
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte
Pernille Pedersen, Sygeplejerske, Cand.scient.san., Forskningsmedarbejder, Forskningsenheden Vest, Center for Psykiatrisk Forskning, Region Midtjylland
Baggrund: Psykiske lidelser har konsekvenser for den syge selv, for pårørende og for samfundet. I Danmark vurderes det, at 48 % af de personer, som er sygemeldte i mere end 8 uger, har en psykisk lidelse, heraf har halvdelen en uopdaget lidelse.
Formål: En systematisk sammenligning af psykoedukation med kommunernes vanlige tilbud til sygemeldte personer med psykiske lidelser.
Metode: Som en randomiseret undersøgelse, hvor deltagerne enten bliver tilbudt psykoedukation eller kommunernes vanlige tilbud. Psykoedukation er en gruppebaseret behandlingsform bestående af undervisning, som vil formidle viden om psykiske lidelser, for at give de sygemeldte bedre forudsætninger for at kunne forstå og dermed tage hånd om deres situation. Der vil blandt andet være information om symptomer, diagnoser og behandlingsmuligheder. Endvidere gennemgås konkrete, brugbare kognitive redskaber i forhold til de barrierer og vanskeligheder, deltagerne måtte have i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Målgruppe er erhvervsaktive personer, der har været sygemeldt i ca. 6½ uger med en nyerhvervet psykisk lidelse, og som er tilknyttet jobcentrene i Holstebro, Struer, Lemvig og Skive kommune. Der skal indgå i alt 410 personer i projektet. Effekten af undersøgelsen vil blive målt på længden af sygefraværet, psykiske symptomer og selvvurderet helbred. Endvidere måles på, om en person oplever at have indflydelse på egen tilværelse eller at være styret af forhold i omgivelserne. Effekten sammenlignes mellem de to grupper efter 3, 12 og 18 måneder. Efter 18 måneder foretages en økonomisk sammenligning af de to tilbud.
Kugledyner som behandlingsredskab til patienter med alkoholabstinenser,
Kristiansen, Sanne Toft 1; Videbech, Poul 2.
1 Kvalitets- og Udviklingssygeplejerske, MKS, Psykiatrisk Modtagelse, Århus Universitetshospital, Risskov.
2 Professor, dr. Med., Center for Psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov.
Baggrund: Forskning om effekten af kugledyne er begrænset. En kontrolleret undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at dynen reducerer indsovningstiden og antallet af natlige opvågninger for børn med ADHD, hvilket iflg. børnenes lærere (1) har ført til bedring i symptomer og i aktivitetsmønstret om dagen. Upublicerede undersøgelser af demente (2) og børn med sanseintegrationsproblemer (3) tyder på god effekt på søvnen.
Formål: At afprøve om anvendelse af kugledynen i et randomiseret forsøg kan påvirke indsovningstiden, forlænge søvnvarigheden, reducere aktivitetsniveauet, reducere behovet for abstinensmedicin samt bedre den patientoplevede søvn for patienter i betydende alkoholabstinensfase.
Metode: Undersøgelsen er et randomiseret forsøg. Materialet er 60 patienter, som indlægges til vanlig pleje og behandling af alkoholabstinenssymptomer i Psykiatrisk Modtagelse. Deltagende patienter randomiseres til enten intervention kugledyne (forsøgsgruppe) eller almindelig dyne (kontrolgruppe). Actigraf (aktivitetsmonitor) påsættes deltagernes håndled. Actigrafen kan differentiere mellem søvn- og vågentilstand. Data analyseres vha. en dertil udviklet algoritme med Actigraphic Scoring Analysis Program udviklet til PC. Følgende oplysninger registreres: abstinensgrad, fenemalforbrug, om dynen har været i brug samt deltagernes oplevelse af søvnkvalitet under afrusning. Databehandling sker i SPSS på Center for Psykiatrisk Forskning.
Undersøgelsen forventes påbegyndt i juni 2012 og afsluttet i januar 1213.
(1) Hvolby, A., Bilenberg, N. Use of Ball Blanchet in Attention Deficit Hyperactivity Disorder sleeping problems. Nordic Psychiatric Journal. Accepted for publication 2010.
(2) Aremyr, G. Bolltäcke och värmedynor som behandlingsredskap till personer med demens – vårdpersonals erfarenheter. Unpublished report 2002.
(3) Jensen, B., Pasquali, P. Intervetionsundersøgelse af effect ved brug af kugledyner hos 2-12årige born med sanseintegrationsproblemer. Syddansk Universitet Odense. Unpublished report 2006.
